Her gengives historier fortalt af den "ældre generation"

 

 Anlægget og indsamling i Tistrup!

Vores genbo Kirsten Thomsen (Kis Langsig) gav mig nedenstående indlæg i hånden:

"Hurra! for initiativet til den store genopretning af søen og vores dejlige anlæg!


Anlægget har i umindelige tider været samlingspunkt for hele byens befolkning.

Jeg er nu 86 år, men husker tydeligt barndommens glæder med skøjteløb om vinteren og om sommeren med leg på legepladsen og badning i bækken.
I 1945 en sommeraften var jeg til mit første bal, en estrade var lagt på den store plads, hotellernes* lokaler var endnu ikke taget i brug efter den tyske besættelse.

Senere har jeg benyttet tennisbanen sammen med Lis Drøgemøller.


Jeg følger interesseret med i, hvordan arbejdet skrider frem, og jeg vil meget gerne støtte indsamlingen til formålet.
Jeg håber, at rigtig rigtig mange vil skønne på, hvilken perle vi er i besiddelse af."

* Der var et afholdshotel, hvor der nu er torv.

 

Gamle billeder