Det lokale erhvervsliv løb med støttekronerne

Det lokale erhvervsliv løb med støttekronerne

08-11-2019, 10:10 - Hodde-Tistrup

Forfatter: Tistrup Mediehus - Henry

Det lokale erhvervsliv løb med støttekronerne

Bestyrelsen for LAG Fanø-Varde uddelte 955.000 kr. til syv lokale erhvervsprojekter. To af projekterne åbner op for nye, spændende samarbejdsformer for mindre erhvervsdrivende, ligesom den grønne omstilling også kom i fokus på uddelingsmødet. To projekter er fra Fanø og fem har hjemme i Varde Kommune.

 

Da bestyrelsen for LAG Fanø-Varde senest mødtes for at uddele midler til lokale projekter, måtte de almennyttige projekter vige pladsen for en række stærke erhvervsprojekter, som har til formål at hjælpe iværksættere og mindre erhvervsdrivende med at styrke deres forretningsgrundlag. To af projekterne åbnede op for afprøve nye samarbejdsformer, som den lokale aktionsgruppe ikke tidligere har haft til vurdering, og det skulle efter bestyrelsens vurdering prioriteres.

En gruppe af kvindelige iværksættere i Varde Kommune har slået sig sammen i et erhvervssamarbejde og står bag projektet ”Udvikling af Made in Varde konceptet”. Made in Varde er en butik i Storegade i Varde, hvor de kvindelige iværksættere, som ikke hver især er store nok til at drive en selvstændig butik, sælger produkter, der ikke allerede findes i byens detailhandel. Projektet får 87.500 kr. til at styrke markedsføringen og udbredelsen af konceptet.

Også på Fanø er et nyt erhvervssamarbejde opstået med det formål at udbrede kendskabet til øens mange specialvarer. Projektet støttes med 100.380 kr. til en fysisk præsentation af Fanø produkterne i en bod på julemarkedet i Tivoli i København, og til oprettelsen af en webshop til salg af specialprodukterne.

Virksomheden Bjerreplus ApS, Varde, som arbejder med udvikling og produktion af maskiner til industrien, får tildelt 150.000 kr. til at færdigudvikle og fremme salget af en ny type pressesnegl til den voksende biogasindustri. Virksomhedens fokus på maskiner indenfor klima- og miljøteknologi faldt i bestyrelsens smag.

Yderligere fire projekter modtog tilskud:

  • Firmaet Nielsencom.dk arbejder med at skabe unikke oplevelser i naturen og får tildelt 104.000 kr. til skabe lettere adgang til naturområder med en speciel form for el-cykel, E Fat Bikes.
  • Virksomheden Mikkla sælger baby- og børnelegetøj i gårdbutikken mellem Varde og Roust og via webshop, og firmaet ønsker at udvide sortimentet med personliggjorte varer produceret på en laser graveringsmaskine. Mikkla får 150.000 kr. til indkøb af en specialiseret graveringsmaskine.
  • Fanø Bryghus ønsker at udvide deres sæson og får 213.000 kr. til udvidelse af deres gærtankkapacitet med indkøbet af 3 ekstra tanke.
  • BL Motorservice i Starup står overfor en udvidelse af værkstedet for at minimere sæsonudsvingene og sikre en mere stabil drift. Projektet skal sikre helårsarbejdspladser, når der med udvidelsen bliver plads til at klargøre maskiner i vinterhalvåret. BL Motorservice får 150.000 kr. til projektet.

 

”Den lokale aktionsgruppe har længe efterspurgt projekter, hvor nye samarbejdsformer bliver bragt i spil, og derfor var det glædeligt, at vi i denne uddelingsrunde kunne tilgodese netop dette, både på Fanø og i Varde Kommune” udtaler en tilfreds Preben Friis-Hauge, formand for LAG Fanø-Varde.

Næste ansøgningsfrist til LAG midler er torsdag den 12. december 2019, hvor der er 1,6 mio. kr. til uddeling. Formand Preben Friis-Hauge opfordrer foreninger, mindre virksomheder og iværksættere til at finde de gode projekter frem, og han minder om, at 2020 er sidste år i denne omgang, hvor der kan søges LAG-midler, inden ordningen holder en pause og starter op i revideret form i 2022.

LAG Fanø-Varde har, ud over de 1,6 mio. kr., fået tildelt ekstra 760.000 kr. til projekter, som fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. De specifikke kriterier tildeling for de ekstra projektmidler meldes ud, så snart de foreligger fra Erhvervsministeriet.

 

Fakta:

LAG står for Lokal Aktionsgruppe Gruppe. Hver lokal aktionsgruppe er etableret som forening for et lokalområde, som vælger en bestyrelse til at uddele tilskudsmidler fra EU. LAG-tilskudsmidlerne kommer fra EU's landdistriktsprogram, som har til formål at skabe både jobs og mere liv i landdistrikterne. I Danmark administreres LAG-midlerne af Erhvervsstyrelsen. Læs mere på http://www.lag-fanoe-varde.dk/

  

Kontaktoplysninger ved yderligere spørgsmål:

Formand Preben Friis-Hauge, tlf. 60 21 45 44, mail: prfh@varde.dk

Koordinator Lisbeth Højvang Linding, tlf. 20 58 56 72, mail: lisl@varde.dk

Koordinator Jacob Bay, tlf. 26 18 45 52, mail: bgsejb@fanoe.dk

 

02-12-2019 - Glædelig 2. december

18-11-2019 - Så er der igen fundet vindere hos THGU

05-11-2019 - Åben legestue

04-11-2019 - Så er der igen fundet vindere ved THGU

31-10-2019 - Tistrup Boldklub afholder ordinær generalforsamling

29-10-2019 - HÅNDBOLDGALLA

21-10-2019 - Så er de første vindere fundet hos THGU fundet

11-10-2019 - TISTRUP BOLDKLUBs PRÆMIESPIL 2019

04-10-2019 - UNGARBEJDER

04-10-2019 - TISTRUP BOLDKLUBs PRÆMIESPIL 2019

02-10-2019 - HTS Indendørs fodbold

27-09-2019 - Så starter håndboldsæsonen for alvor op

21-09-2019 - Indslag fra Vestjysk Lan

20-09-2019 - Cyklede penge ind til fordel for håndbolden

19-09-2019 - TISTRUP BOLDKLUBs PRÆMIESPIL 2019

15-09-2019 - Idræt om dagen starter-rettelse

15-09-2019 - Badminton i Hodde Forsamlingshus

14-09-2019 - Tistrupspejdere

10-09-2019 - TISTRUP BOLDKLUBs PRÆMIESPIL 2019

06-09-2019 - Gør comeback på håndboldbanen

29-08-2019 - TRILLE TROLLE I UNDERSKOVEN

26-08-2019 - Åben legestue

26-08-2019 - TISTRUP BOLDKLUBs PRÆMIESPIL 2019

19-08-2019 - Holdoversigt for THGU Gymnastik 2019/2020

14-08-2019 - TISTRUP BOLDKLUBs PRÆMIESPIL 2019

13-08-2019 - Horne Aftenskole 80 år

07-08-2019 - Motion under åben himmel

17-07-2019 - Tistrup Minitri

17-07-2019 - Hodde Tistrup Hallen er klar til 40 år mere.

13-07-2019 - Tak til sponsorer

13-07-2019 - Træningstider 2019-2020

02-07-2019 - TISTRUP BOLDKLUBs PRÆMIESPIL 2019

28-06-2019 - TISTRUP BOLDKLUBs PRÆMIESPIL 2019

18-06-2019 - Som altid fejres St. Hans i Letbæk

13-06-2019 - TISTRUP BOLDKLUBs PRÆMIESPIL 2019

05-06-2019 - 25 ÅRS JUBILÆUMSKAMP HORNE STADION

03-06-2019 - TISTRUP BOLDKLUBs PRÆMIESPIL 2019

29-05-2019 - Vi mangler nogle instruktører

20-05-2019 - Er Alpe d’Huez dit næste mål ...

15-05-2019 - U-11 piger fra HTS til elitestævne i Kolding.

08-05-2019 - Kend dit Sogn Hodde

29-04-2019 - Gratis håndboldtræning i hele maj måned…

23-04-2019 - U14 piger vinder Påskestævne

11-04-2019 - U14 pigerne blev kredsmester i håndbold

04-04-2019 - NYHED

02-04-2019 - THGU Badminton

19-03-2019 - Vi gør rent i Hodde & omegn igen

18-03-2019 - Sommerhåndbold 2019

13-03-2019 - Hjemmestævne i Hodde-Tistrup Hallen

11-03-2019 - Onsdag den 6. Marts afholdt THGU generalforsamling